1987 forfatningen for Filippinerne er den tredje forfatningen for Republikken siden anerkendelsen af sin selvstændighed i 1946. Den blev udarbejdet af en forfatningskommission oprettet i henhold til artikel V i proklamation No. 3 udstedt den Marts 25, 1986, som bekendtgjort den provisoriske forfatning eller "Freedom forfatning" efter installation af en revolutionær regering "via en direkte udøvelse af magt det filippinske folk".
1987 forfatningen bestemmelse, der giver rammer for hvordan vores udenrigspolitik skal gennemføres.
ARTIKEL I § 1.
"Det nationale territorium består af den filippinske øhav, med alle øerne og farvande omfavnede deri, og alle andre områder, som Filippinerne højhedsområde eller jurisdiktion, som består af dens søterritorium, havbunden, undergrunden, øsamfund hylder og andre undersøiske områder. Farvandene omkring, mellem og tilslutning af øer i øgruppen, uanset deres bredde og form, dimension en del af de indre farvande Filippinerne. " I artikel I, afsnit i forfatningen 1987, der giver mulighed for det nationale område af landet. Det allerede bærer udenrigspolitikken konsekvenser på grund af opgivelsen af udtrykket " og alle andre områder, der hører til Filippinerne med historiske ret eller juridisk titel" i 1973 forfatningen. Opgivelsen af udtrykket har affødt argumenter, Filippinerne havde lovligt og formelt overgav sine fordringer i territorier, som juridisk og historisk hører til Filippinerne. Men forfatningskommission 1986 forklarer, at tilføjelsen af sætningen "alle andre områder, som Filippinerne højhedsområde og jurisdiktion" faktisk holde hensigten med 1973 forfatning hvad filippinske territorium består af. (Domingo, 1993) I. to mest RELEVANTE BESTEMMELSER I 1987 FORFATNINGEN FORBINDELSE MED UDENRIGSPOLITIK ARTIKEL II, afsnit 7 "The Filippinerne skal forfølge en selvstændig udenrigspolitik. I sin relation med andre stater af altafgørende betydning, skal være den nationale suverænitet, territoriale integritet, nationale interesser, og retten til selvbestemmelse. " Udenrigspolitik er den grundlæggende retning, ligger til grund for adfærd fra en stat dets anliggender vis-a-vis de øvrige stater. Det er et sæt retningslinjer efterfulgt af regeringen for at fremme den nationale interesse gennem adfærd dets forhold med andre lande. Udenrigspolitik er refleksion og et instrument for indenrigspolitik, det eneste v
Den Tuscon Skyderier - bare spørg Yourself