Doch hvordan er det, at vi alligevel så fremmedsprog altid kommer tættere? En af de Klag og poesi israelske kunstner får os mere og mere i vores alltgliche miljø. Kunstnere som Noa (Achinoam Nini), Yael Naim, Din Din Aviv eller Idan Raichel nhern os med Hebrisch med sin lyd og hans Melodien.Hebrisch for mange var indtil nu sproget i Bibelen. Mens navne som Benjamin, Daniel, David, Jakob, Josef, Joachim, Joel, Joan Jonas, Jonathan, Judith, Mary, Miriam, Michael, John, Rebecca, Samuel, Achim og mange andre kommer fra Bibelen, men hører i dag for mange flere tyske som Hebrisch.
Andre ord, der længe har været en integreret del på tysk er ordforråd og slang, til frivilligt som hebrischer oprindelse ud. Så er ord som Elan (fra hebrischen ord elan = mod, styrke, indvolde), Tachles (fra hebrischen ord tachlis = purpose, meningsfuld), meschugge (fra hebrischen ord meshug = skøre /bjerge knækkede), malochen (fra hebrischen Word Melachah = arbejde), Kosher (fra hebrischen ord Kasher = ren klasse), dufte (fra hebrischen ord TOV = god) betucht, (fra den hebrischen ord batuach = god, sikker), Stuss (fra hebrischen ord schtut = nonsens), skurk (fra ordet hebrischen ganav = tyv), og mange andre.
Kun få kender dens oprindelse og dens sande betydning. Disse ord kommer til dels fra Hebrisch, dels fra jiddisch og har dybt implanteret i det tyske sprog. Der er også mange ordsprog, der stammer fra Hebrischen og i dag på tysk som "normale" og tæller beskæftiger. Sådan er oprindelsen af udtrykket til nytår "et godt nytår" fra hebrischen ord Rosh Hashanah = begyndelsen af året! Hebrisch er således et sprog, i vores daglige liv var Tilstedeværelse igen og er, men hvorfor føler mange tyske lyden af Hebrisch ligesom arabiske? Det er rigtigt, at Israel er i Mellemøsten og omgivet af arabisk-talende lande er, foruden det kommer stadig, at mange israelske borgere nedstammer fra disse og andre arabisktalende Lnder.
Så yemenitiske jøder taler Selvom hebrisch, men med en stærk arabisk accent. Nutidens moder