utningen af taxa turen var jeg simpelthen imponeret. Jeg havde aldrig forestillet mig, jeg kunne have været så ubehageligt på så mange forskellige sensoriske niveauer alle på samme tid, og for sådan en længere periode. Jeg mener der var ingen undslippe det. Luften var så tyk, jeg kunne smage forureningen i min mund og mens rådnende lugt invaderede min næse var jeg svedte over hver tomme af min krop-alt imens at blive chokeret over levevilkårene for hundredetusinder (sandsynligvis millioner) af mennesker som vi kørte kastede slummen.
Jeg havde intet tilbage, jeg kunne simpelthen ikke opleve mere. For første gang i mit liv var jeg på alvorlig sensoriske overbelastning.
