Ingen kan bo på Oatman Hotel længere, men det stadig et besøg værd.
Før du forlader byen, stoppede vi længe nok til at opleve en "Wild West" shootout i midten af den gamle 66 hovedgaden. Der var masser af action, grin og pistol-skydning til at underholde alle der. Vi jublede og klappede som fredløse forsøgte at røve den lokale Wells Fargo kontor. Klædt i perioden kostumer, var underholdning leveres af lokale re-enactment grupper såsom Oatman Ghostriders (Gunfighters) og Jezebels (sedan piger), der tilføjede meget til charmen i denne historiske by.
De udfører ofte og endda stille op til fotografier til en lille donation, der går til lokale velgørende organisationer.
Som en finale til en stor dag tur, drevet hjem gennem ørkenen var maleriske som solen begyndte at indstille. Solnedgangen himlen er malet af nuancer af rød, gul, lilla og blå. De takkede Nevada bjergene slået sort mod horisonten som vi gjorde vores vej tilbage mod casino lysene i Laughlin, hvor mine folk bor. Vi er velsignede at være vidne til en sådan himmelsk skønhed her i sydvest.
Som min familie chattede mens vi rejste, tanker Gårsdagens stadig dvælede i mit sind. Jeg tænkte sexet sedan piger dans og honky tonk klaver spiller i en af Oatman mange saloner på for længe siden. Jeg forestillede mig minearbejderne slagsmål og hasardspil efter en lang dag med hårdt ensformigt arbejde i minen. Kigger ud på mørkere ørkenlandskab, jeg forestillede bosættere flytter til det område, ledsaget af familier, i håb om at eek ud et bedre liv efter en lang besværlig vogn tur over hele landet. Den gamle Vesten. Sikke en tid, der må have været.
Mit sind længtes efter at lære mere om, hvad der skete dengang. Oatman må have været en spændende by i det dag. Nu er det kendt for sin venlige burros. Jeg smilede og gjorde det punkt at vende tilbage igen en dag til Oatman, den ikke-så-spøgelsesby.
Måske næste gang, kan jeg komme til at vidne Oatie s spøgelses