Livet var opdelt i skole og ingen skole, med kun nogle lektier, der afbrød for lidt tegneserie shows og spil med dine søskende, venner eller cousins.When jeg tænker over det, det gør mig til at tænke på en af en sang fra en af Charlie Browns film: Måske dens en slags magi, at kun små børn kan gøre. Det er bestemt følte måde. Santa hvert år kom hele vejen fra Nordpolen, kunne fatale sår blive helbredt med et kys fra mor, og selv om monstre og pirater lurede rundt i huset, kan du altid besejre dem med hjælp fra far.
På den anden side, var der ingen afgifter, ingen telefon, el og gas regninger, ingen forfalden gæld, ingen afdrag på realkreditlån, ingen dating beskeder til at dechifrere, ingen budgetter, ingen bedrift linje, ingen provision til at betale, ingen kalorier der skal tælles , intet lys mad, ingen tømmermænd, ingen bekymrende medicinske tests, etc.Of selvfølgelig theres ingen mening i at forsøge at finde en tidsrejse maskine og gå tilbage til 70'erne igen, men dens stadig afslappende at huske min barndom. Det var den days.
When jeg vendte 7, besluttede min far at gøre en uddannet og kultiveret barn ud af mig. Det betød at erstatte legetøj til bøger for resten af min barndom. Selvom jeg efterhånden lært at elske mine bøger, dengang jeg følte verden var temmelig meget over. Som enhver, der har børn ved, lærer børnene at bruge deres fantasi til at more sig, ved hjælp af, hvad de har ved hånden. I mit tilfælde, det betød tøj. Jeg ville invitere mine venner over, og vi ville spille kjole op spil hele tiden.
Selvom ved første vi kun foregav at være mini-versioner af vores mødre, min kontakt med bøger tilladt mig og mine venner i sidste ende at forvandle prinsesser, kurtisaner, ballerinaer, samt barn versioner af Snehvide, Wilma Flinstone, Askepot og Smurfette. Jeg vil gerne tro, at det hjalp os bo tæt og udvikle vores kunstneriske evner. Pigen der valgte vores tøj voksede op til at være en mode designer. Mig? Im en fiktion writer.Nowadays, tingene er anderledes for små piger.
De bare oprette forbindel