Dreng, prøve at gøre det nu! Og selvfølgelig, hvis du er på et krydstogt skib, er det stadig en ære at få inviteret til at sidde ved kaptajnens bord, er det ikke? Så hvad er det om alle disse begivenheder, så indgreb os? Det hele kommer ned til "anerkendelse". Vi ønsker alle at føle sig vigtig og hvilken bedre måde end for den person "ansvarlige" for at komme og "genkende" os og takke os for vores patronage.Notice, at ingen af disse er nødvendigvis åbenlys mange tak. De er mere en anerkendelse af, at vi er vigtige for den person, vi giver vores forretningsområder til.
Jeg lyttede til en cd fra Dan Kennedy. For dem af jer, der aldrig har hørt om ham, han er en yderst godt betalt direkte marketing konsulent, der har været i spil for æsel years.On denne cd han erklærede, at undersøgelser har vist, at 68% af kunderne, der forlader, så gør det på grund af til ligegyldighed hos de supplier.In andre ord, hvis du er ligeglad med dine kunder, tager dem for givet og aldrig kommunikere med dem, ser ud. De vil mere end sandsynligt orlov og gå til en af dine competitors.
Of selvfølgelig det ironiske er, at din konkurrent er sandsynligvis usandsynligt at se efter dem bedre efter bryllupsrejse periode, så de vil forlade ham, og finde en anden. Måske vil de endda komme tilbage til dig efter et par humle! Men tænk på de penge, du taber, mens alt dette sker. Du kunne have været at sælge til denne person hele tiden, hvilket gør mere profits.Instead, hvad er sandsynligt, at du har gået ud på udkig efter nye kunder, (ved betydelige anskaffelsesomkostninger) og begyndte hele cyklussen again.
Makes en god mening , ikke sandt? Så hvad er løsningen? Du er nødt til at se efter dine kunder, for livet. Du er nødt til at være i konstant kommunikation med dem. Fortæl dem, alle de andre ting, du kan gøre for them.Here er en sand storyA chap går ind i sin lokale printer og stolt viser ham den nye 24 side, blank fuld farve katalog han havde trykt.
Printeren havde gjort dette chap s visitkort og brevpapir i årevis og var virkelig overrasket over, at chap ikke havde tænkt på at give