(Straf for identitetstyveri, 2006)
Selv med tiltag mod lovovertrædere, kan ofrene ikke hjælpe, men føler som om at der er sket lidt indsats for forebyggelse af forbrydelser, og retshåndhævelse er ikke motiveret eller udstyret nok til at undersøge dem. Mange ofre siger, at de føler sig overset af retshåndhævelsen ved indberetning identitetstyveri forbrydelser. I skriver sit vidnesbyrd RE, "pessimisme af detektiver, at nogen vil blive fanget" er årsagen retshåndhævelse har ikke taget handling på hendes påstand.
Han beskriver også dette som "den eneste forbrydelse, hvor den mistænkte er uskyldig, før det modsatte er bevist, og offeret er skyldig indtil bevist uskyldig.« (RE, 2001)
Selvom virksomheder tager tabene fra forbrydelser som disse, tab ikke sammenligne med den uro sluppet løs på ofrene direkte berørt af forbrydelser. Fordi der er så mange måder at stjæle en persons identitet, er det næsten umuligt at forhindre sådanne forbrydelser.
Kriminelle søge gennem papirkurven, stjæle eller omdirigere mail opsnappe personlige oplysninger over internettet, eller kigge over skulderen på kassediske og pengeautomater. Resultaterne af forbrydelsen kan efterlade ofre deprimeret, isoleret, hjælpeløs, og /eller frustreret. Nogle effekter for identitetstyveri er svært at opnå lån, nægtet kredit, konkurs, falsk arrestationer, benægtede beskæftigelse og udsættelser. (Slosrik, 2002) Brugen af et offers oplysninger varierer.
En undersøgelse af identitetstyveri ofre 2004 af Javelin Strategy og forskningsorganisation pauser kategoriserer brugen af sådanne følsomme oplysninger. Illustration 1 viser denne opdeling.
(Morris, Johnson & Kercher, 2005) Illustration 1
Forebyggelse og løsning af identitetstyveri er ikke kun et problem mellem virksomheder og forbrugere, men også arbejdsgivere og arbejdstagere . Ansatte, der holder stillinger, der beskæftiger sig med følsomme oplysninger er let i stand til at begå identitetstyveri. Jamie Lynn Roush er et eksempel på et sådant tilfælde.
Mens ansat på Pi