RETFÆRDIGHED TIL FATTIGE Du har rejst en række punkter i din adresse, Mr. President, og jeg vil gerne sige med det samme, at jeg ikke betragter disse som spørgsmål af forurettelse. Disse er medtaget i den dialog, der passerer mellem dig og os dommerne, gennem vores engagement i en fælles funktion. Du har talt om udlevering fuld retfærdighed til de fattige, og jeg mindet om den fremragende system for retshjælp i England, som jeg forsøgte at bringe til almindelig bekendtgørelse ikke så længe siden.
Jeg spekulerer på, om jeg kan indprente dig at sende, ved bekvemmelighed, at en lille gruppe af dine medlemmer til England undersøge bearbejdning af denne ordning. Vi har i vores forfatning i artikel 2 et rungende løfte givet til folk, at de vil blive omfattet af loven, og kun i overensstemmelse med loven. Der er ikke sådan løfte givet til det britiske folk på trods af deres forfatningsmæssige historie, som er nogle 600 år længere end vores egen, men der er det forudsat, at en person, hvis indkomst kan påvises at være mindre end £ 1.500 Rs. 20.
000 om året, kan anmode om retshjælp, og efter under¬going et middel test, og en overfladisk undersøgelse af årsagen til handling, han ønsker at udøve i domstolene, bliver han forsynet med støtte, som dækker udgifter til advokat samt alle andre omkostninger. Gebyrer udbetales til advokat ved 80% af deres normale gebyrer, og det er kommet meget handily til hjælp af de yngre barristers. Solicitors honorarer betales så godt, hvor det er nødvendigt. Støtten ikke nægtes, hvis der er fejl i den ene Domstolen eller den næste.
Jeg hørte en sag, der er blevet behandlet for House of Lords, hvor appellanten (mod en stor og magtfuld Corporation, BOAC) havde fået retshjælp. Det er et kompliceret system, og har ingen lighed overhovedet til den form for gratis juridisk rådgivning, der nogle gange tilbydes i vores land ved velmenende men short¬ levede samfund, og af nogle socialrådgivere. Men selv om det er til rådighed til omkr