En ting at huske: jernbanen fungerer ikke på mandage og tirsdage
En tur til en anden siger, er at komme tilbage på sporvogn 15 på Piazza Castello og hovedet ned Via Po, men du måske ønsker at tage en gå under Søjlehaller der kører længden af gaden. Undervejs stoppe i for kaffe på Caffe Roberto. Ved enden af gaden Piazza Vittoria Veneto sprawls i alle retninger, slutter ved floden, og hvis du står et sted i midten af kaos af sporvognslinjer og luftledninger og kigge over tagene på de fabelagtige bygninger, du vil se spir Mole Antonelliana skyhøje op over byen.
Begynder at gå hen imod det, og når du mister synet af det i de smalle gader væk fra det åbne Piazza bare holde på vej i retning af, hvor du sidst så det -. Du vil ramme det i sidste ende
Æstetisk Mole er ligesom Eiffeltårnet - det er så grimt, at det er smukt. Det er virkelig en have dårskab af episke proportioner. Jøderne i Torino bestilt en skør arkitekt til at bygge dem en synagoge vej tilbage når, men de tog forskrækkelse, da de så, hvad han kommer op med og opgav projektet. Byens fædre derefter tog det over og i dag huser et museum i ros af udviklingen af biograf -.
En skal se
Det er også en helligdom til Gianni Agnelli (Hr Fiat). På den indvendige væg en spiral gangbro løfter du nogensinde højere forbi en fotografisk historie om sit liv, og hvad politikere og statsmænd han ikke blev fotograferet med sandsynligvis var ikke værd at møde.
De filmiske artefakter vises i rum ud for den vigtigste struktur og er et besøg værd. Alle udviklingen i cinematografi dokumenteres startende tilbage med lanterner gøre skygger på lærred skærme.
I midten (jeg taler britisk engelsk) af den enorme hvælving, der oprindeligt var hensigten at huse snarere en masse tilbedere en elevator stiger fra gulvet til at forsvinde op i spiret at lade passagerer gå rundt en observation platform. Dette er bestemt ikke for alle, men adgangen til den er vildledende, og du ikke klar over, hvad handlen er, indtil det er for sent.
Elevatoren bilen er glas på alle sider og har 9