I dette tilfælde, hvorvidt forældre ønsker at indrømme det eller ej, kan der være en psykiatrisk eller følelsesmæssige problemer, og barnet absolut skal evalueres. Et andet problem, der falder i her er forældre, der mener, at hvis de får deres barn evalueret, så barnet vil blive lagt på en hel række af medicin, og vil blive en omvandrende zombie.
Dette er ikke sandt, en forælder har altid siger i den medicinske behandling af deres barn, den eneste måde, at dette ikke er tilfældet, er, hvis psykiateren vurderer, at barnet er en fare for sig selv eller andre, og de vil så indrømme barnet ind en børns institution til observation, og de vil rådføre sig med den forælder, før du sætter barnet på nogen medicin, så hvis det er muligt at arbejde ud de spørgsmål uden medicin det kan gøres. Der er også en anden type forælder, der falder ind i dette område, det er den slags person, som min tante er.
Den forælder, der mener, at medicin kan løse alt, de tror, at der ikke er noget galt med deres forældrekompetencer, alt er barnets skyld (eller fejl af deres medicinske /psykiatriske problemer), og at det kan alle blive fastsat, hvis barnet er lige sat på mere medicin eller stærkere medicin. Dette er ikke tilfældet i alle voksen-barn-forhold er der behov for et grundlag for god disciplin og tillid til, at hvis handling A sker der så sker konsekvens A og hvis handling B sker der så sker konsekvens B.
Når den voksne har etableret dette forhold med barnet så derfra om der stadig er problemer med de involverede bør arbejde med en læge voksne til at forsøge at vurdere situationen og arbejde ud noget, der vil gøre situationen bedre for alle. Disse er kun en del af de grunde, som jeg tror, at et barns adfærd er for det meste fejl af den voksne, ikke barnet. Der er altid en vej, som den voksne i den situation kan tage for at afhjælpe situationen og forsøge at forbedre adfærden hos barnet.
Jeg tror også, at de fleste af de mennesker, der tror, at