Lord Esher MR Fortolke erstatning for krænkelse
Af
SJ Tubrazy
I en sag om krænkelse af ophavsretten er det ikke nødvendigt at give bevis for faktisk skade, den skader er på fri fod. Selv i et tilfælde, hvor den eneste skade, vises, er, at den påtalte overtrædelse tendens til vulgarize sagsøgers arbejde er sagsøger berettiget til nominelle skader og omkostninger.
Skaderne vurderede kan omfatte, ud over det beløb, som ville være blevet modtaget af sagsøger, hvis han selv havde været i stand til at sælge eksemplarer solgt af sagsøgte, en betydelig sum for skade at handle på grund af det faktum, at sagsøgtes pris var lavere end dem, der normalt opkræves af sagsøger. Andre relevante overvejelser i vurderingen af skader er den fortjeneste, som sagsøger ville have gjort, og licens gebyr, som han ville have opkrævet.
Domstolen kan tilkende sådanne yderligere skader, som den finder passende, når den finder det godtgjort, at effektiv lindring ellers ikke ville være til rådighed for sagsøger under henvisning til flagrancy af overtrædelsen og nogen fordel vist sig at være tilfaldet sagsøgte på grund af overtrædelsen.
Som et alternativ til skadeserstatning en sagsøger kan have en hensyn til den fortjeneste, som sagsøgte ved brug af hans arbejde; dette middel er et rimeligt middel underordnet et forbud, og sagsøger skal vælge hvilken løsning han vil have.
Skader kan ikke tildeles, når der vises overtrædelsen for at have været uskyldige.
erstatning for krænkelse af ophavsretten kan være et supplement til erstatning for en anden årsag til handling som følge af samme genstand.
De skader inddeles i generelle og særlige skader. Generelle skader flyde fra skade sagsøger har klaget. Disse skader skal de sagde og viste sig efterfølgende. Særlig skader er det element af tab, som sagsøger hævder at være et resultat af sagsøgtes overtrædelse. Skaderne er yderligere opdelt i: -..
(a) Ikke-økonomisk skade
(b) Et økonomisk tab
Alle, der er forenet i overtrædelsen er fælleskontrollerede solidarisk for de skader, uanset den fortjeneste, som dem. (Corpus Juris secundum, Para. 135).