I 1969 skrev Kevin P. Phillips en bog kaldet The Emerging republikanske flertal, hvilket forklarede baggrunden for en nation, som han mente ville flytte fast til højre. Hans analyse viste sig at være korrekt, da de sidste fyrre år har kun set tre ud af de sidste ti valg bliver vundet af Demokraterne. Fra Nixon til Reagan til Bush Jr, har republikanerne holdt en stabil flertal i landet og tilsyneladende kunne gøre noget forkert blandt deres valgkreds. Jimmy Carter og Bill Clinton var de eneste demokrater, der kunne bryde gennem deres jerngreb om Det Hvide Hus og Capitol Hill.
De demokratiske præsidenter før denne tid var aplenty, men venstreorienterede politik blev opfattet forskelligt, især før de kulturelle ændringer i tresserne.
Med fremkomsten af disse sociale og kulturelle spørgsmål i mainstream politik, og billedet af Demokraterne som værende blød på kommunismen både næring en visceral reaktion på den del af sydstatsfolkene og landdistrikter amerikanere i omfavnelse af konservative og republikanske politik.
En klodset alliance blev foretaget gennem vedtagelsen socialt konservative problemer med deres nyerhvervede vælgere, som var tidligere Demokratiske vælgere. Den rigtige, før transformationer af tresserne primært var en part af big business og New England politicos, grundigt afbrudt fra lille by Amerika.
Med vores seneste valg af Barack Obama som præsident i USA, mange på højre er afhaspning på det konsekvenser. Uberegnelig, konspiratoriske paranoia udstråler fra frynser og udråb om situationelle ulemper, at Republikanerne i var der herskende dagen i mainstream.
Som om det er kun en midlertidig knibe som følge af en skrantende økonomi og en meget upopulær præsident i George Bush. Ingen af disse er helt ansvarlig for ændringen, er det meget mere ligetil, hvorfor en demokratisk æra er i horisonten, og i slutningen af republikanske dominans er i sigte. Kombinationen af en mere fordomsfri og acceptere kultur i ungdom, sammen med indvandrere, der stemme kraftigt til venstre har nået et vendepunkt over den gamle republikanske flertal.
Det er usandsynligt, at konservative politik vil gøre indhug blandt disse grupper, da de stigende inerti af deres politik vil styrke sin egen ideologi.
Som Kevin P. Phillips skrev i 1969 af landets politiske fremtid, kan man skrive i 2009 af en spirende demokratiske flertal. Liget af vælgerne, der udgør Den Demokratiske basen kun vil vokse. Vi kan se en tilbageførsel af roller, med de