En fælles punch line bruges i dag "ALL Taleban er Pathans MEN ALLE Pathans IKKE Talibans". Folk kommer på TV og nemt sætte skylden på Pathans eller Taliban uden selv at indse pinen, er folk i Peshawar og NWFP står over for.
Livet er ikke som det var nogle år tilbage i Peshawar. Stress og jag, lykke, det sjove og glæden alt er forsvundet i den blå luft. Peshawar giver nu et billede af en kirkegård med utallige "levende døde".
Jeg, at være studerende, en business manager og vigtigst en borger i Peshawar, leve livet på tre fronter nemlig i markedet, i min institution og i min by. I de senere år terror har ændret formen af vores by. Der er en stemning af frygt og terror overalt. Selv montering i en enkelt rolle og bekæmpelse af terror i sind synes at være en umulig opgave. Vågne op til kollegiet med frygten enten jeg vil være i stand til at komme tilbage sikker eller ej, eller hvad nu hvis mit kollegium kommer under angreb? Hvad hvis det køretøj, hvori jeg vil mit kollegium kommer under angreb.
Hvad hvis jeg kommer tilbage sikkert til min butik og marked, hvor min butik ligger kommer under angreb? Det er de spørgsmål, der hjemsøger sind beboerne i Peshawar og alle er i søgen efter at søge efter deres svar. Livet er som en konstant kamp med sind og tanker. Hver dag skal man bekæmpe de tanker enten gå ud og risikere livet i denne delikate situation eller begrænse sig selv til hjem. Salg
Virksomhederne er på et stativ stadig. De fleste af mest berømte Bara marked i Peshawar har lukket ned.
De fleste af sine kunder var turister fra Punjab og andre provinser, der kom her for billige varer, men på grund af frygten for terrorisme og tag af terrorisme Base på NWFP ingen vover at komme længere. Selv det marked, hvor jeg styre min virksomhed var engang betragtet som den bedste marked i området, men nu er det ligesom enhver anden virksomhed sted Peshawar. Folk sælger deres butikker og migrere til andre byer. Investorerne har frasolgt deres investeringer med henblik på at investere dem i andre provinser. Der er ingen job til nyuddannede.
Alle disse faktorer bidrager til at skabe en psykologisk stress på hovedet af folk i Peshawar. Selv hvis jeg tager mit eksempel de store tanker, der hjemsøger mit sind er de spørgsmål for at færdiggøre min uddannelse eller ej, få et job eller ej, eller endda tilbringe en hel dag i afslapning. Man kan ikke engang tænke på at hænge ud i Peshawar med venner længere. Det være sig et angreb på den berømte Pearl Hotel konti
John McCain for amerikanske Senat