Tall Tales: Dreams of Potatoes

hvis det var skat? De ville være meget rig, hvis de finder skatten. Måske kan de selv har en stor bygning. Og har kartofler at spise tre gange om dagen. Næste hun faldt over udsigten til at hjælpe hende by med pengene. Hun besluttede, at hvis hun fik rig, ville hun give gratis mad til alle hun kender. Og så meget kartofler, som de ønskede. Bare drømmer disse ting sætte hende i bedre humør. Pludselig huskede hun Mono. Det må have været timer siden hun forlod. Lolo straks kravlede til bådens side.

"Mono!" Kaldte hun, "Der kan være slanger i vandet."

Intet svar.

Så hun opfordrede til sin søster igen.

Frygt greb på hende. Hun forestillede sig alle mulige ting, der kunne have sket med sin søster, som hun havde ligget drømme.

"Mono!" Lolo råbte for sidste gang, inden roning væk for at få hjælp.

" Hvad? "sagde Mono stemme. Hun havde lige dukkede op af vandet, og kastede blodige fisk ombord.

"Hvor har du været?" Lolo græd, grådkvalt.

"Jeg var bare fisker nedenunder.

Hvorfor? "

Mono så på Lolo spørgende, som var meget lettet over at se hende tvilling kravle tilbage på båden og spurgte straks:" Hvor var du fiskeri, Mono? "

" Oh ! Jeg svømmede meget hurtigt og jaget efter fisken. Så bed jeg dem og- "

" Hai! Du er et dyr! "

" Hold kæft! Du vil blive nyder det i aften! "

" Mono "Lolo spurgte stille og roligt efter et stykke tid," Hvor går vi hen nu? "

Mono tav, og efter et stykke tid, klemt hendes tvilling.

"Aiya!"

"Vi vil gå hvorhen. Uanset om fars hus eller mors. Vi vil leve for os selv.

Forstået? Og vi vil købe vores egne kartofler også. "