Så er der denne fiksering med terroristen leder og ideolog, Hafeez Saeed.
Ved enhver lejlighed, Indien erklærer, at meningsfulde samtaler med Pakistan kun kan genoptages efter Saeed bliver arresteret og låst op, eller deporteret til Indien - som om det er en slags magisk kugle, der automatisk slukker for terrorist hanen. Manden er en simpel symbol, en marionet plejes og kontrolleres af den pakistanske hær. Arrestere ham kan tilfredsstille en trang til gengældelse i mange af os, men i materielle termer, vil det ikke ændre noget. Det vil ikke gøre landet sikrere.
Det er på tide, vi fik over vores forkærlighed for symbolik og anerkendt de reelle farer overfor vores land. Symbolik har længe været et magtfuldt våben i arsenal af politikere, men vi, det såkaldte uddannet intelligenzia, har bytte for det så godt. Hafez Saeed er et klassisk eksempel på dette. Vore politikere og vores medier har forhøjet ham til status af en skurk af mytiske proportioner.
Det er en kendsgerning, at den pakistanske etablering spiller en meget klog kat og mus spil med os.
De sender ud forjættende signaler om, at Saeed s indespærring og straf er overhængende; og derefter sige "undskyld, ingen kan gøre". Ved at vise deres modvilje mod at gribe ind over for Saeed, er de fremme den illusion, at Saeed er Indiens fjende nummer et. Implicit i det er det håb, at neutralisere ham får Indien off ryggen. Det er meget sandsynligt, at når Saeed har tjent sit formål, vil den pakistanske regering låse ham inde og smide nøglen væk.
Den sørgelige sandhed er, at Pakistan fortsat pik en Snook på denne nation, fordi Indien ikke projicere sin magt.
Kontinuerligt parroting at Indien ikke vil genoptage "sammensat dialog", indtil vores nabo tager en omfattende indsats mod de ansvarlige for i november 2008 Mumbai terrorangreb og nedlægger terrorist træningslejre på deres jord, der gør os til grin i verden. Hvor er den afskrækkende, hvad er incitamentet til Pakistan til at tiltræde Indiens krav? Der er ingen tanke givet til hvordan vi kan gøre Pakistan lide, hvis det fortsætter med at være trodsig. Jeg har ikke bekender sig til at have en readymade løsning, men i be