Først, hvis den filippinske regering har undladt at forhindre bølge af mere end 900 udenretslige drab siden 2001 gjort på sin målrettede befolkning, "internationale samfund" som FN bør reagere ved efterforske drabene, anbefale politik eller strukturelle ændringer for at forebygge tilbagefald og fortsættelse af drabene, eller som en sidste udvej, sanktionere Filippinerne som medlem-tilstand. Faktisk, FN 's særlige rapportør om summarisk henrettelse, Philip Alston, udgivet sin endelige rapport om de udenretslige drab i Filippinerne den 27. november 2007.
Det vigtigste fund i rapporten er, at den filippinske militær står bag drabene. Efter udgivelsen af rapporten har der været et betydeligt fald i udenretslige henrettelser.
For det andet, hvis den manglende af den filippinske regering ikke ligge på sin manglende evne til at gennemføre love og orden, men på dens bevidste passivitet eller fuldstændig tilsidesættelse af de liv og menneskerettigheder ofrenes, kan USA (US), Japan og andre stater tilbageholde økonomiske, udvikling og militær støtte til den filippinske regering til at bringe sagen for sin opmærksomhed og udtrykke deres afsky og opposition på filippinske regering passivitet eller foragt for menneskerettigheder.
Denne tilbageholdelse af betydelig støtte kan tvinge den filippinske regering til at handle på drabene og forbedre menneskerettighedssituationen i vagtsomme øjne det internationale samfund.
Begge grunde, jeg præsenteret her ikke tage væk ansvar filippinske regering på sit folk. Det er stadig den filippinske regering, der primært er ansvarlig for håndhævelsen og beskyttelsen af menneskerettighederne i Filippinerne. Det er ikke mit argument, at det internationale samfund eller en stat /s skal overtage en anden stat eller intervenere militært uden samtykke fra den berørte stat.
I tilfældet med Filippinerne og udenretslige henrettelser, ville størrelsen og omfanget af krænkelserne af menneskerettighederne ikke garantere magtanvendelse af eksterne enheder til direkte at stoppe drabene. Det er utænkeligt i dette tilfælde.
Der er dog eksempler på, at magtanvendelse blev brugt til at stoppe og forebygge yderligere krænkelser af menneskerettighederne. De tilfælde af Kosovo, Rwanda, Somalia, Østtimor, og blandt andet kommer nemt til mit sind.
Begrundelsen for magtanvendelse på disse sager ligger i den størrelsesorden og omfanget af krænkelser af menneskerettighederne, fordelingen af stater, der er ansvarlige for be