"Jeg er sikker glad for at du var her." Jeg sagde. "Tak."
"Vi går efter dem, nu," sagde han. "De kommer til at lære, at de ikke kan komme i mit kvarter og forårsage problemer."
Jeg var stadig pumpet op fra adrenalin og summede fra øl. "Jeg har tænkt mig med dig," sagde jeg.
"Okay," svarede han. "Du kan kæmpe. Jeg så dig." Han vendte sig mod garagen og råbte: "Kom nu, gutter!"
seks af os begyndte at løbe i den retning, gangstere og de øvrige Georgia Street Boys var gået.
Vi kørte i flere blokke, loping omkring hjørner, skære gennem stræder, på jagt efter de ballademagere, og taler om, hvad vi skulle gøre for at dem, når vi fanget dem.
Mit adrenalin steg. Det føltes godt at jage. Det føltes dejligt at være en del af pakken. "Det er derfor, de dræber hinanden!" Jeg tænkte, opstemt, fanget i gruppetænkning.
Min brummer begyndte at gå væk. Mine fødder begyndte at såre fra at køre i lave hæle. Jeg begyndte at tænke på de avisoverskrifter næste dag.
LOKAL OMRÅDE LÆRER Anholdt for DELTAGELSE I Gangland MORD
"Guys," sagde jeg.
"De er gået. Lad os gå sørg gyden er sikkert."
De forstod, at jeg ikke kunne jage længere. De gik mig tilbage til gyden, og sørget for, jeg fik tilbage til garagen uden skade. Så de forlod.
Jay sad på en stol i garagen. Marie vask et spor af blod, der dryppede fra hans øre. Han så op på mig, da jeg kom ind i garagen. "Fik du dem?" spurgte han.
Jeg rystede på hovedet. "Du fyre okay?" Spurgte jeg.
Marie nikkede. "Han vil ikke gå til hospitalet," sagde hun pegede på hans blodige øre.
Jeg kiggede på hans øjne. Eleverne var endda.
"Jeg tror, de brød din trommehinden," sagde jeg. "Du bør gå til hospitalet og få tjekket ud."
"Naw. Jeg vil være i orden," sagde han. "Mor, hvor har du lære at kæmpe sådan?"
Jeg grinede og sagde, "voks på. Wax off, Mr. Miyagi."