Denne blog handler om så personligt som jeg nogensinde ville ønsker at komme med en nær elsket en, og her er jeg fortælle verden! Hvorfor? Jeg vil have så mange mennesker som jeg kan kontakte via dette værktøj til at vide, at - "Hey, du 2 til 3% af befolkningen, kan du højst sandsynligt få UTROLIG RELIEF".
begyndelsen af 70'erne -Fingernails går, Kan ikke køre
Mit niveau af forlegenhed i denne betingelse er gået på en graf som linje ligner en vildt-gyrating graf aktiemarkedet.
Men det er begyndt med den nuværende og gå baglæns. Lad os gå tilbage til begyndelsen af 70'erne. Når jeg dimitterede fra college, var jeg skolens håndbold mester. Jeg var i håndbold domstole dag og nat og i weekenden. Jeg var en djævel til motion og Overkrop vægtløftning. I begyndelsen af 70'erne var det frie vægte og bøjning i spejlet. Arnold Schwarzenegger ville komme forbi og få træning fra vores østeuropæiske Coach - (faktisk fra Minnesota, men han lignede en russisk træner) Harry Schneider. I denne vægt værelse du kunne bulk op. Det er, hvad jeg gjorde for mit bryst og arme.
Men for det meste jeg spillede endeløse håndbold. Jeg siger dette blot for at sikre, at du forstår, jeg var en manisk exerciser. Jeg kunne aldrig have forudset, at min krop på bare et par korte år vil SEIZE OP, og mine fingernegle og tånegle ville adskilt fra den hurtige på enden af mine tal og kigge ELENDIG for resten af mit professionelle liv. (mere om det senere).
Det var et spørgsmål om omkring 4 eller 5 år og jogging ville fryse mig op for dagen. Det føltes som sætningen af dagen "mælkesyre form over at udøve".
Det var ikke mælkesyre fra over udøver, men jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg vil vække med smerter og stivhed. Jeg ville blive udmattet i slutningen af arbejdsdagen. Jeg vil ligge ned på sofaen og se tv i slutningen af dagen, fordi jeg havde brug for resten. Det føltes mærkeligt, men der iit var. Jeg havde en invaliderende og udmattende tilstand og mine led, (lavere ryg, hofter, knæ og ankler).
Så mine fingernegle og tånegle begyndte at adskille fra enderne, danner store lysende gule rum, der stod ud som tåge lys på enderne af mine hænder. Det fyldte mig med fortvivlelse.
Jeg kæmpede de følelser og forsøgte at tale mig ind ikke tænker over, at folk ville være medlidende mig og knibe øjnene sammen og være misbilligende og griner ad mig for resten af de næste 35 år. Efter et stykke ti