Meget mere penge er investeret i forskning i effekten af kliniske tiltag end i forebyggende foranstaltninger. Politikere, der kører sundhedssystemerne ønsker "hurtige gevinster" at bejle deres vælgere og har lidt tålmodighed med uglamourøs langsigtede indsats for forebyggelse. I nogle lande, inklusive England-sundhedssystemer stadig organiseret og køre separat fra lokale myndigheder og kamp for at arbejde i partnerskab med dem, der kører tjenester, der har indflydelse på et bredere spektrum af sundheds-uddannelse, planlægning, bolig, transport.
Mediekampagner udøve en afgørende indflydelse på den politiske adfærd og offentlige meningsdannere aviser og tv som regel finde det lettere at fortælle historier om ting, der går galt, end om ting, der forhindrer problemer, der opstår. Og der er dragende 'downstream' løsninger, der kan opfylde en sundhedsperson ønske om at 'vinde kampen mod sygdom', men disse løsninger aflede opmærksomheden fra at gøre, hvad det tager at gøre den kamp overflødig.
For eksempel, hvorfor bekymre sig om byplanlægning for at fremme gang og cykling og til at øge adgangen til grønne områder, eller om landbrugspolitikken at øge adgangen til frisk lokal mad-hvis du kan ordinere en pille, såsom stationer, og viser positive resultater i kliniske forsøg ( selv om indgrebet er stadig kontroversielt)? I mellemtiden er der er robust beviser for, at: De fleste kroniske sygdomme kan forebygges
Da valget, vil folk vælge sundhed snarere end sygdom vigtigste foranstaltninger, der fremmer en bæredygtig udvikling, vil også bidrage til at forebygge kroniske sygdomme, og omvendt
Håndtering af klimaændringer bør være en primær ansvar for sundhedspersonale og sundhedssystemer, fordi manglende leve inden for de naturlige grænser for vores planet allerede er at sætte sundheden for millioner på spil, der bidrager til kronisk sygdom på verdensplan, og truende katastrofale virkninger på menneskers sundhed inden for et spørgsmål om årtier .
Failure at forhindre kroniske sygdomme vil få katastrofale følger for sundhedssystemerne på grund af de enorme og stadigt stigende udgifter til behandling og omsorgsfulde mennesker, der har undgåelige kroniske sygdomme.
Alt dette beløber sig til et enormt spild af dyrebare ressourcer-der kunne være meget bedre brugt på sundhedspleje til behandling af sygdomme, der ikke kan undgås, på at reducere den indenlandske og den globale fattigdom og om foranstaltninger, der